Categories
Ikke-kategoriseret

Amalies historie

Da Amalie fik meningitis som 4 årig, begyndte det med skoldkopper og feber, for lige pludselig at resultere i hun ikke længere kunne gå, men kun kravle. I den efterfølgende tid røg hun ind og ud af hospitaler, fordi lægerne ikke kunne finde ud af, hvad der var galt med hende. Da de fandt ud af at Amalie havde meningitis, fik hun ikke noget medicin for det!! Det var åbenbart en meget sjælden form for meningitis, der gjorde hende lam i ben, hæle og hænder. Senere begyndte hun at gå til genoptræning. Det hjalp en del, men da der var gået noget tid, sagde de hun var “rask”, hvilket hun ikke var. De skulle nok være blevet ved med at træne, for den dag i dag, mange år efter, er hun stadig lam i fingerspidserne og hælene. Hun har stadig mén efter at have haft meningitis, der blandt andet gør at hun går på en mere speciel måde end andre mennesker. Hun kan f.eks. ikke løbe og er meget usikker på benene når hun går på trapper. Amalie håber virkelig af hele sit hjerte at alle former for meningitis uddør, for ingen mennesker skal udsættes for denne forfærdelige sygdom. Hun er skuffet over vores hospitals system, for at de ikke gjorde mere for hende og gav mig en behandling imod det. Hun har kæmpet hele sit liv med dårligt selvværd pga. at hun har følt sig “anderledes” fra andre, og det har været meget svært for hende at acceptere sig selv, og få hendes liv til at fungere. Hun håber at der er nogle derude som hun kan hjælpe ved at de læser denne historie, for, som hun siger: ”I er ikke alene om det her, tro mig.”

Leave a Reply