I foråret 2017 igangsatte Region Hovedstaden en tværgående analyse af diagnosticering af meningitis og meningokoksygdom. Alle relevante sundhedsfaglige grupper deltog selvfølgelig i analysegruppen, men det gjorde også forældrene til 2 af de 3 drenge, der var genstand for dokumentaren “Vores Drenges Sidste Døgn“. Det er usædvanligt at have pårørende med til den slags analyser. Dertil var der også eksperter i implementering og en repræsentant fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Analysen endte med 15 stærke handleplaner inden for 10 områder. Den endelige afrapportering er nu foretaget, og vi kan begynde at se på de faktiske resultater.
En formulering af det endelige mål er, at man ønsker at minimere tiden mellem første kontakt til sundhedsvæsen og første korrekte dosis antibiotika. I 2016 var medianen 3,5 timer og gennemsnittet 10 timer. I 2018 var medianen faldet til 2,5 timer og gennemsnittet til 9,4. Den store forskel på median og gennemsnit skyldes der er så få tilfælde i alt, så de få tilfælde der tager flere dage at udrede trækker gennemsnittet op. En reduktion af medianen med 1 time er vigtig. Meningokok bakterien kan fordoble i antal på 40 minutter, så 1 times forspring med antibiotika burde i den grad forbedre overlevelseschancerne. Tallene for 2019 er ikke klar endnu.
Indsatsområde 1 var at udvikle en målbar indikator. Det er blevet gjort og det er grunden til vi har median og gennemsnitstiderne til at sammenligne.
Indsatsområde 2 var at gennemføre et pilotprojekt omkring forbedring af samarbejdet på et akut team. Det prøvede Herlev og Gentofte Hospital og resultaterne var så gode at der er opstået nye relevante kurser og forskningsprojekter.
Indsatsområde 3 medførte etablering af simulationstræning til at øge samarbejde og mindske risikoen for fiksation (hvor man tidligt i diagnoseprocessen låser sig fast til en forkert diagnose)
Indsatsområde 4 ændrede processerne under at akut forløb så pårørendes bekymring omkring forløbet ville foranlede involvering af det Mobile Akut Team – en slags “second opinion” for akutte forløb.
Indsatsområde 5 forbedrede mulighederne for inddragelse af patienter og pårørendes viden, herunder ændring til Sundhedsplatformen så disse kunne registreres korrekt.
Indsatsområde 6 medførte en ændring af politik, så patienter med udestående akutte prøvesvar ikke hjemsendes.
Indsatsområde 7 handlede om at effektivisere procedurerne omkring genhenvendelse for de patienter der bliver sendt hjem. Det er den ene handlingsplan under dette punkt der endnu ikke er færdigeffektueret. Det handler om et kort med nødvendig information som hjemsendte kan tage med sig.
Indsatsområde 8 handler om bedre vejledninger omkring lumbalpunktur. Lumbalpunktur er den eneste sikre måde at diagnosticere meningitis, og det er derfor kritisk nødvendigt at det personale, der skal foretage prøven, føler sig helt sikre og komfortabelt ved at gøre det.
Under indsatsområde 9 blev der udviklet eLearning programmer til fronten for at styrke deres kompetencer i at genkende meningitis og meningokoksygdom.
Indsatsområde 10 handlede om at alt det store arbejde og gode resultater skulle deles med resten af Danmark, ikke kun regionen.
Som deltagende pårørende er vi stolte over at have været med til analysen, vi er taknemmelige for den dedikation alle deltagerne udviste og vi har på basis af resultaterne store håb om at der er taget stærke skridt i kampen mod meningitis.