NOW LOADING

Bakteriel meningitis er heldigvis meget sjælden, og det er derfor endnu sjældnere at blive smittet gentagne gange. Derfor regner man to eller flere tidsafgrænsede infektioner med meningitis som værende gentagen meningitis.

Der forskes stadig i dette område, men man opererer generelt med 2 forskellige hovedårsager:
1) Defekt i immunsystemet. Det kan være pga. den almindelige aldersbetingede svækkelse – det forklarer f.eks. 60+ alderen som den tredje risikogruppe – eller en svækkelse forårsaget af kræftbehandling eller HIV. Sjældent kan det skyldes en arvelig svækkelse af den del af immunsystemet, som kaldes “complement system”. I disse tilfælde viser det sig ofte at bakterien er Streptococcus pneuminiae eller Neisseria meningitidis. Man kan blive vaccineret mod disse med hhv. pneumokok- og meningitis ACWY+MenB-vaccinerne.
2) Defekt i hjerneskalsbasen (medfødt eller tilegnet), der svækker beskyttelsen mod bakteriers indtrængen mellem cellelagene, der dækker hjernen. 
Man kan også blive smittet gentagne gange med meningitis f.eks. ved indtagelse af visse ikke-steroide anti-inflammatoriske præparater (NSAID) eller anden medicin. Hvis man en gang har fået meningitis pga. indtagelse af medicin, kan infektionen opstå igen, hvis medicinindtagelsen gentages.
Man kan også få meningitis pga. lækage fra en hjernecyst.

Det er sjældent, at bakterierne bliver invasive – dvs. inficerer blodbanen og centralnervesystemet. Når det er sagt, stiger risikoen for at få bakteriel meningitis til omkring det dobbelte, hvis man har været smittet før. Dette kan måske forklares ved, at det kun er under usædvanlige omstændigheder, at man bliver smittet første gang, men når disse omstændigheder en gang har været til stede, så kan det mere sandsynligt ske igen.

For at diagnosticere gentagen meningitis foretages fysisk undersøgelse af patienten og, hvis relevant, røntgen eller CT-skanning for at se, om der er defekter i kraniebasen eller rygsøjlen. Man tager også blodprøver for at se, om der er arvelige immunsystemsdefekter.
Man påviser eventuel lækage fra hjernecyst ved MRI af hjernen og/eller centralnerven, eller, hvis MRI ikke er tilgængelig, ved CT-skanning.

Gentagen meningitis behandles som almindelige enkeltstående tilfælde med antibiotika og med dexamethasone. 

Kan man finde årsagen til de gentagne infektioner, og kan denne årsag behandles, fjerner man årsagen og forhåbentligt fremtidige infektioner. Man kan lade sig vaccinere mod de meningitisformer, der kan vaccineres mod; det er og bliver den mest effektive forebyggelse mod infektioner.