NOW LOADING

Hvis du har mistanke om,
du eller en anden har meningitis eller sepsis,
er det potentielt livstruende,
og du skal øjeblikkeligt ringe til 112.

 

Hvis du ønsker hjælp til at finde ud af,
om du har meningitis eller sepsis,
skal du ringe til lægevagten eller
(i Region Hovedstaden) til 1813.

Husk: Ikke alle får alle symptomer!
Symptomer i rødt er mere specifikke til meningitis og sepsis og ikke så almindelige ved mindre alvorlige sygdomme.

Typisk symptom: Høj feber. Forekommer ofte som et af de tidlige symptomer.  (Meningitis & sepsis)
Temperaturen er typisk mellem 39-40 °C.
Bemærk at temperaturen senere i et Sepsis forløb vil være for nedadgående og kan ende lavere end normal kropstemperatur uden at almentilstanden forbedres.

 

Typisk: Kvalme og/eller opkast. Forekommer ofte som et af de tidlige symptomer. (Meningitis & sepsis)
Opkast behøver ikke være vedvarende.
Kan forekomme kun tidligt i forløbet men kan også strække sig igennem længere tid.

 


Typisk: Kraftig og vedvarende hovedpine. Forekommer ofte gennem hele forløbet. (Meningitis)
Beskrives af patienten som værende migræne eller den værste hovedpine de har haft.

 

 


Ofte: Nakkestivhed (Meningitis)

Et af de mest kendte tegn på meningitis er nakkestivhed, og vil ses som lav mobilitet i nakken.
Det gør ondt, hvis man prøver at bukke nakken og ramme hagen på brystet.
Nakkestivhed ses meget sjældent hos børn fra 0-2 år.
I manges bevidsthed er det ”symptomet” på meningitis – er man nakkestiv, har man meningitis, er man ikke, har man ikke. Dette er ikke sandt. Ingen af de 3 drenge, der i 2016-17 døde ca. 24 timer efter fremvisning af første symptomer, havde på noget tidspunkt, hvor det gjorde en forskel, nakkestivhed. Symptomet er nummer fem på listen fra British Journal of General Practice.

Ofte: Sløret bevidsthedsniveau (Meningitis & sepsis)
Hele kroppen er på overarbejde ved meningitis. Energien i kroppen bliver brugt på at bekæmpe infektionen, så derfor kan personer med meningitis virke meget konfuse og forvirret.
Blodforgiftning med meningokokker kan optræde uden samtidig meningitis især tidligt i forløbet. I disse tilfælde sker der ingen bevidsthedsvækkelse, før der indtræder kompliceret multiorgansvigt”
Det er værd at bemærke, at dette symptom er nummer ét på 2011 listen fra British Journal of General Practice.

Ofte: Ben- og ledsmerter / generel forpinthed (Sepsis)
Påvirket almentilstand. Smerter over hele kroppen; mere end bare influenza muskelømhed. Ledsmerter og til tider diarre kan ligeledes være et tegn på bakterier i blodbanen. Smerterne, specielt ben-smerter, er i flere tilfælde så slemme at de er bevægelseshæmmende. Det kan være et forstadie til nakkestivhed, lysfølsomhed og udslet.
Ben-smerter, ligger nummer 2 på listen fra British Journal of General Practice. Går man til de 16-20 årige, ligger ben-smerter som nummer ét.

Utilpashed ved skarpt lys – fotofobi (Meningitis)
Ubehag ved kraftig lys, kan være tegn på meningitis.
Ses sjældent hos små børn.
Nummer 3 på listen fra British Journal of General Practice.

 


Bleg Hud (Sepsis)
Sammen med andre symptomer, kan det være et tegn på meningitis.
Kroppen bruger alt sin energi på de livsvigtige organer, og derfor forsvinder blodet og farven fra huden.

 


Døsig (Meningitis & sepsis)
Typisk er man meget sløv, hvis man bliver ramt af meningitis.
Man er så dårlig at selv mad, drikke, kærtegn og en samtale virker uoverskueligt og bliver ignoreret.
Personen vil sove, og virker meget forpint.

 

Kolde hænder og fødder (Sepsis)
Har man høj feber samtidig med kolde hænder og fødder, kan det være tegn på bakterier i blodbanen.

 

 


Krampeanfald (Meningitis)
I anden litteratur kan man også finde krampeanfald som symptom på meningitis.

 

 


Nyopstået pletter eller udslet – Petekkier & purpura (Sepsis)

Som tydeligste symptom på blodforgiftning er petekkier og purpura. Dvs. hudblødninger, der ikke forsvinder når man trykker på dem. Det er småblødninger i huden der ses som prikker på størrelse med knappenåls hoveder. Det er et meget alvorligt tegn på bakterier i blodet. Generelt kaldes hudblødninger på under 2 mm for petekkier og når de løber ind i hinanden og former pletter på over 2 mm, for purpura.
Her kan man bruge ”glas-testen” – trykker man et glas ned på pletterne kan man gennem glasset se, de ikke forsvinder. Forekomsten af petekkier betyder, at patienten skal behandles hurtigst muligt, med antibiotika direkte ind i blodårerne eller muskler.
Petekkier kan skyldes meget andet end meningitis men hvis de forekommer på BÅDE over og underkroppen ELLER hvis de er store (purpura) skal man være OBS på meningokok.
Petekkier hos en tidligere rask person med feber bør mistænkes for blodforgiftning med meningokokbakterier, uanset alder, og behandling med penicillin skal straks iværksættes
Husk at checke HELE kroppen, ikke kun synlige dele som hænder, hals og ansigt!
Nummer 4 på listen fra British Journal of General Practice.

Hyperventilering & åndenød (Sepsis)
I anden litteratur kan man finde andre symptomer på blodforgiftning, herunder åndenød og/eller hyperventilering,