NOW LOADING

Der er i Danmark ikke et vaccinationsprogram mod Meningokokker og overhovedet ingen anbefalede vaccinationer for voksne. Så hvis man vil beskytte sig mod denne dødsensfarlige sygdom, må man selv arrangere og betale for det.

Vaccination mod de typer af meningitis man kan vaccineres mod, er den eneste sikre måde at undgå smitte. Derfor anbefaler vi at man lader sig vaccinere, specielt teenagere, der er den næststørste risikogruppe men pga. deres generelle fysiske tilstand og deres uafhængighed er mere i fare hvis ulykken sker.

Der er nogle grupper, der er i forhøjet risiko for smitte, som specielt bør lade sig vaccinere:
* Hvis man indtager medicinen Soliris
* Mangler eller har en skadet milt (Funktionel eller anatomisk miltmangel)
* Har HIV
* Arbejder med Neisseria meningitidis (bakterien) som mikro biolog
* Rejser til lande hvor Meningitis er hyppig
* Første-års studerende på kostskole eller kollegie eller er militær rekrut

Derudover er der ifølge Statens Serum Institut følgende kendte risikofaktorer for Meningokok smitte:
* Alder
* Vinter/forår
* Rygning (passiv såvel som aktiv)
* Husholdskontakter til en case
* Lav socio-økonomisk status
* Immunsvækkelse: defekt i komplementsystemet (C3, C5-9)
* Rejse til lande med høj forekomst (f.eks. “meningitis bæltet i Afrika)
* Eculizumab (Soliris) et monoklonalt antistof til behandling af paroxysmal nocturnal hemoglobinuria (PNH)

Man kan vaccinere mod de hyppigst forekommende meningokok bakterier.
Det kræver 2 forskellige vacciner at sikre sig mod de i Danmark 5 hyppigste forekommende (A, B, C, Y & W).

Man kan vaccineres mod Meningitis A, C, Y & W-135  med en Conjugate ACWY vaccine. Den gives 1 gang.
Vaccinen mod Men-B gives selvstændigt over 2 gange med 1-2 måneder imellem.
Vaccination mod pneumokokker er en del af børne vaccinations programmet, men har man den ikke eller er den udløbet, kan man genvaccineres.
Meningitis forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) er i dag sjælden, blandt andet fordi vaccinationen indgår i børne vaccinations programmet.  

I alle tilfælde råder vi til at konsultere egen læge omkring vaccination mod Meningitis.

Conjugate (kombination) vaccination mod Meningokok type A, C, W-135 og Y koster ca. kr. 750
Vaccination mod Meningitis type B koster ca. kr. 1.400 for hver dose og skal normalt gives 2 gange (sjældent 3)
Vaccination mod Pneumokokker koster ca. kr. 1.000

Er man medlem af Sygeforsikring Danmark i gruppe 1, 2 eller 5, giver de 50% tilskud til vaccinationerne.

Udlands vaccinationen ligger i ved Ørestaden (København S) og her koster ACWY kr. 750,- og Men-B koster kr. 1.489 per dose (man skal have 2 eller 3 doser).
Se deres web-site her: 
https://www.vaccination.dk

Bliv vaccineret har klinikker på Frederiksberg og i Århus og her koster ACWY vaccinen kr. 600,-
Se deres web-site her: 
https://blivvaccineret.dk

Apotekernes Sikker Vaccination, har klinikker over hele landet og her koster ACWY vaccinen kr. 725,-
Find nærmeste klinik her: https://sikkervaccination.dk

Dansk Vaccinationscenter , har klinikker på Frederiksberg og i Aalborg og her koster ACWY vaccinen kr. 590,-
Se deres web-site her: http://www.danvac.dk

Danske Lægers Vaccinations Service har klinikker over hele landet og her koster ACWY vaccinen kr. 740,- 
Se mere her: https://www.sikkerrejse.dk

I Danmark er der de seneste 5 år forekommet under 5 dødsfald om året pga. meningokok infektion. Det er selvfølgelig fantastisk der dør så få, men det gør det ikke bedre for dem, der alligevel bliver ramt eller for dem der er tilbage. Givet at man KAN forebygge infektion fra Smitsom Meningitis og dermed reducere antallet af tilfælde til 0, vil vi arbejde på at det er det man gør.  I øjeblikket er der desværre  ikke stemning hos autoriteterne (Sundhedsstyrelsen) for et vaccinationsprogram, og man vil af princip ikke anbefale noget, det offentlige ikke betaler for. Der er nyligt stillet forslag (DF) til at man skal afvige fra dette princip og sikre at borgerne er informeret omkring vaccinationer og at de har adgang til dem.

For at indføre en vaccine i Danmark er der en række kriterier, der skal være opfyldt. Fra listen over kriterier formodes følgende betragtes som opfyldt fsva. meningitis:
* Alvorlighed
* Gavnlig virkning ift. bivirkninger
* Forældres accept
* Interaktioner og indpasning i vaccinations programmet

Hvilket betyder det må være blandt følgende kriterier, der opstår problemer:
* Hyppighed
* Bred erfaring med vaccinen til børn (her specielt den nye vaccine mod Men-B)
* Samfundsøkonomi

Mht. samfundsøkonomi har man blandt andet udregnet hvad det ville koste at sætte et sådan program op og at have det kørende og mener ikke udgiften er berettiget med reference til de få dødsfald. Man bør her også medregne både den fremtidige forventet samfundsmæssige indtægt fra en overlevende patient og tage hensyn til udgiften ved behandlingen af ikke bare de patienter, der ender med at dø, men også dem, der skal behandles og overlever. Dertil skal også medregnes omkostningen af livstids-behandling af de 13% af meningokok patienter, der overlever, men får varige mén. Mht. udgiften ved behandling, indlæggelse og ikke mindst dødsfald skal der også beregnes følge-udgifter – når f.eks. forældre mister børn er de efterfølgende sygemeldt fra arbejde i længere tid. Der forskes i øjeblikket omkring den mulige effekt vaccinationer har på bærer-status. Man har set indikationer på, at vaccinerer man teenagers så påvirker det også smitteforekomsten hos spædbørn og ældre – så der er tegn på at man eliminerer raske smittebærere ved vaccinationer.

Hvis man bruger demografiske data for smittede fornuftigt og målretter vaccinationsprogrammerne mod de mest sårbare grupper OG tager alle økonomiske faktorer i betragtning, er der måske stadig en netto udgift for samfundet ved at redde op til 5 mennesker om året, men den vil være langt fra bare at tage omkostningen ved vaccinationerne og dividerer med 5. Så er der de etiske betragtninger. Kan man med fuld sikkerhed redde 5 mennesker fra at dø om året med en vaccine uden identificerede bivirkninger eller andre negative effekter, bør man så ikke gøre det når udgiften trods alt ikke er højere?

Andre overvejelser i forbindelse med indførelse af vaccinationsprogram:
* Bivirkninger. Der synes ikke at være rapporteret tilfælde af alvorlige bivirkninger med vaccination mod Meningitis.
* Hvis man f.eks. kun vaccinerer mod én type meningokok, løber man muligvis en risiko for at visitation og udredning har større tendens til at se bort fra alvorlige symptomer fra en type der ikke er vaccineret mod, fordi de formoder sygdommen ikke forekommer.
* Vaccinationen skal gentages med jævne (men ikke helt kendte) mellemrum for at forblive effektiv.
* Er man først vaccineret, og undlader man at gen-vaccinere, har man muligvis større risiko for at pådrage sig en meningokok infektion senere i livet, som nogen forskning synes at vise.
* En anden mulighed er, at man kunne udvide influenza vaccinationsprogrammet til at omfatte meningokok risiko grupperne. For det første ville man eliminere eller i hvert fald reducere antallet af influenzaer hvor symptomer kunne forveksles med meningokok, og dermed forhøje sandsynligheden for at reelle meningokok infektioner blev diagnosticeret tidligere. For det andet viser nylig forskning af Dr Hannah Christensen fra Bristol University at der er en muligt forbindelse mellem influenza vira og meningokok-infektion.

Der forskes stadig i omstændighederne omkring meningokok infektioner. WHO angiver inkubationsperioden til at være mellem 2 og 10 dage, men det er perioden fra patienten bliver inficeret (meningokok invaderer blodbanen) og til de første symptomer viser sig. Mange mennesker går rundt med meningokok bakterien i svælget – der er forskning der antyder at dette muligvis er en fordel ift. at kunne modstå infektion. Så infektionen kan i princippet foregå på to forskellige måder:
1) Bakterierne i svælget af den ene eller anden grund pludselig bryder ind i blodbanen. Der er forskning, der antyder, anden hals infektion evt. kunne virke som katalysator eller provokere en meningokok infektion. Der forskes f.eks. i om der eksister en forbindelse mellem influenza og meningokok infektion.
2) Patienten bliver inficeret af en udefra kommende bakterie, overført som dråbeinfektion. Det er en af grundene til man opererer med konceptet ”rask smittebærer”.

95% af tilfældene er sporadiske, dvs. enkeltstående.
I en femårig periode fra 2008-2012 døde i Danmark 32 ud af 362 tilfælde af meningokok, dvs. 9%.
Halvdelen af de døde kom fra de 45 tilfælde hos patienter ældre end 65 år (16/45 = 36%).
7/74 (9%) blandt 20-64-årige og 3/81 (4%) for de 13-19 årige.
Sidst var 6/138 (4%) blandt de 0-4-årige, medens ingen af de 24 tilfælde hos 5-12-årige medførte døden.
Blandt de overlevende ses langtidsfølger hos 1/8 (13%).

Relevante nyheder