NOW LOADING
Vaccinationer
Vaccinationer
15 November, 2018

Vaccinationer

/ 4 months ago
Vaccinationer

Vaccinationer

Man kan vaccinere mod de hyppigst forekommende meningokok infektioner.
Det kræver 2 forskellige vacciner at sikre sig mod de 5 hyppigste former (A, B, C, Y & W).

Man kan vaccineres mod A, C, Y & W-135  med en Conjugate ACWY vaccine, f.eks
Nimenrix, komb fra Pfizer til kr. 370,40,
Menveo, komb.  fra GSK Pharma til  kr. 404,25 eller
Menactra fra Sanofi-Aventis som jeg dog ikke kan finde levering eller prisinformation om i Danmark.

Der er flere muligheder for at blive vaccineret mod meningokok-meningitis type B, herunder vaccinen kaldet Trumenba fra Pfizer. Den koster ca. kr. 930 per dose (man skal typisk have 2 doser med uger/måneders mellemrum)
En anden mulighed er  Men-B vaccine (Bexsero) som jeg dog ikke kan finde levering eller prisinformation om i Danmark.

Oven i ovenstående priser skal man betale for at få tildelt vaccinen, enten hos egen læge eller på en af vaccinations-klinikkerne, rundt om i danmark.
Se f.eks.:
https://www.vaccination.dk der ligger i ved Ørestaden (København S) og hvor ACWY koster kr. 750,- og Men-B koster kr. 1.489 per dose (man skal have 2 eller 3 doser)
https://blivvaccineret.dk/, der har klinikker på Frederiksberg og i Århus og hvor ACWY vaccinen koster kr. 600,-
https://sikkervaccination.dk, der har klinikker Frederiksberg, København, Århus, Aalborg, Lyngby, Horsens, Herning, Glostrup, Hillerød, Lyngby, Middelfart, Fredericia, Kolding og Odense og hvor ACWY vaccinen koster kr. 725,-
http://www.danvac.dk, der har klinikker på Frederiksberg og i Aalborg og hvor ACWY vaccinen koster kr. 590,-
https://www.sikkerrejse.dk, der har klinikker over hele landet og hvor ACWY vaccinen koster kr. 740,-

Meningitis forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib) er i dag sjælden, blandt andet fordi vaccinationen indgår i børne vaccinations programmet.  I England kræver man på flere universiteter og colleges at studerende er vaccineret mod i hvert fald type-B,  og der er også et decideret vaccinationsprogram for spæde og andre udsatte. De anbefaler, og i nogle tilfælde kræver, at følgende vaccineres mod ACWY:

Hvis man indtager medicinen Soliris, mangler eller har en skadet milt, har HIV, arbejder med Neisseria meningitidis (bakterien) som mikro biolog, rejser til lande hvor Meningitis er hyppig, første-års studerende på kostskole eller kollegie, militær rekrut.
Vaccinationen mod MenB er formentlig effektiv mindst 15 år og mod ACWY mellem 3 og 5 år.

I Danmark er der de seneste 5 år forekommet under 5 dødsfald om året pga. meningokok infektion. I øjeblikket er der ikke stemning hos autoriteterne (Sundhedsstyrelsen) for et vaccinationsprogram.

For at indføre en vaccine i Danmark er der en række kriterier, der skal være opfyldt. Fra listen over kriterier formoder jeg at følgende betragtes som opfyldt fsva. meningitis:

  • Alvorlighed
  • Gavnlig virkning ift. bivirkninger
  • Forældres accept
  • Interaktioner og indpasning i vaccinations programmet

Hvilket betyder det må være blandt følgende kriterier, der opstår problemer:

  • Hyppighed
  • Bred erfaring med vaccinen til børn (her specielt den nye vaccine mod Men-B)
  • Samfundsøkonomi

Mht. samfundsøkonomi har man blandt andet udregnet hvad det ville koste at sætte et sådan program op og at have det kørende og mener ikke udgiften er berettiget med reference til de få dødsfald.

Her håber jeg man ud over den fremtidige forventet samfundsmæssige indtægt fra en overlevende patient også tager hensyn til udgiften ved behandlingen af ikke bare de patienter, der ender med at dø, men også dem, der skal behandles og overlever. Mht. udgiften ved behandling, indlæggelse og ikke mindst dødsfald skal der også beregnes følge-udgifter – i de tilfælde jeg kender til hvor forældre har mistet børn til meningokok har forældrene f.eks. efterfølgende været sygemeldt fra arbejde i længere tid.

Hvis man bruger demografiske data for smittede fornuftigt og målretter vaccinationsprogrammerne mod de mest sårbare grupper OG tager alle økonomiske faktorer i betragtning, er der måske stadig en netto udgift for samfundet ved at redde op til 5 mennesker om året, men den vil være langt fra bare at tage omkostningen ved vaccinationerne og dividerer med 5.

Dertil skal også medregnes omkostningen af livstids-behandling af de 13% af meningokok patienter, der overlever, men får varige mén.

Andre overvejelser i forbindelse med indførelse af vaccinationsprogram:

  • Bivirkninger. Der synes ikke at være rapporteret tilfælde af alvorlige bivirkninger med vaccination mod type A, C, Y og W. Type B er relativ ny (og kompliceret) og har større indikation for bivirkninger.
  • Hvis man f.eks. kun vaccinerer mod én type meningokok, løber man muligvis en risiko for at visitation og udredning har større tendens til at se bort fra alvorlige symptomer fra en type der ikke er vaccineret mod, fordi de formoder sygdommen ikke forekommer.
  • Vaccinationen skal gentages med jævne (men ikke helt kendte) mellemrum for at forblive effektiv.
  • Er man først vaccineret, og undlader man at gen-vaccinere, har man muligvis større risiko for at pådrage sig en meningokok infektion senere i livet, som nogen forskning synes at vise.

En anden mulighed er, at man kunne udvide influenza vaccinationsprogrammet til at omfatte meningokok risiko grupperne. For det første ville man eliminere eller i hvert fald reducere antallet af influenzaer hvor symptomer kunne forveksles med meningokok, og dermed forhøje sandsynligheden for at reelle meningokok infektioner blev diagnosticeret tidligere. For det andet viser nylig forskning af Dr Hannah Christensen fra Bristol University at der er en muligt forbindelse mellem influenza vira og meningokok-infektion.

Der forskes stadig i omstændighederne omkring meningokok infektioner. WHO angiver inkubationsperioden til at være mellem 2 og 10 dage, men det er perioden fra patienten bliver inficeret (meningokok invaderer blodbanen) og til de første symptomer viser sig. Mange mennesker går rundt med meningokok bakterien i svælget – der er forskning der antyder at dette muligvis er en fordel ift. at kunne modstå infektion. Så infektionen kan i princippet foregå på to forskellige måder:

  • Bakterierne i svælget af den ene eller anden grund pludselig bryder ind i blodbanen. Der er forskning, der antyder, anden hals infektion evt. kunne virke som katalysator eller provokere en meningokok infektion. Der forskes f.eks. i om der eksister en forbindelse mellem influenza og meningokok infektion.
  • Patienten bliver inficeret af en udefra kommende bakterie, overført som dråbeinfektion. Det er en af grundene til man opererer med konceptet ”rask smittebærer”.

95% af tilfældene er sporadiske, dvs. enkeltstående.
I en femårig periode fra 2008-2012 døde i Danmark 32 ud af 362 tilfælde af meningokok, dvs. 9%.
Halvdelen af de døde kom fra de 45 tilfælde hos patienter ældre end 65 år (16/45 = 36%).
7/74 (9%) blandt 20-64-årige og 3/81 (4%) for de 13-19 årige.
Sidst var 6/138 (4%) blandt de 0-4-årige, medens ingen af de 24 tilfælde hos 5-12-årige medførte døden.
Blandt de overlevende ses langtidsfølger hos 1/8 (13%).

Der er iflg. SSI følgende kendte risikofaktorer for meningokok sygdomme:

  • Alder
  • Vinter/forår
  • Rygning (passiv såvel som aktiv)
  • Crowding (militær barakker, sovesale, kostskoler/efterskoler, husholdskontakter til en case)
  • Lav socio-økonomisk status
  • Immunsvækkelse: defekt i komplementsystemet (C3, C5-9)
  • Funktionel eller anatomisk miltmangel
  • Rejse til lande med høj forekomst
  • Eculizumab (Soliris) et monoklonalt antistof til behandling af paroxysmal nocturnal hemoglobinuria (PNH)

Relevante nyheder

Leave a Reply