Categories
Vaccinationer

Udvikling af næsedråber mod meningitis

I øjeblikket testes der i Storbritannien en ny type næsedråber, der indeholder venlige bakterier, som måske kan hjælpe med at forhindre smitte med meningitis.

Behandlingen, som er udviklet på NIHR Southampton Biomedical Research Centre, involverer et gen, der indsættes i en uskadelig form for bakterie for at sikre, at den bliver i næsen og fremkalder en reaktion fra immunforsvaret.

Man håber, at den modificerede venlige bakterie, kendt som Neisseria lactamica (Nlac), vil beskytte mod dens nære slægtning Neisseria meningitidis (N. meningitidis), som er den type, der er ansvarlig for de farligste former for meningitis.

Cirka 10 % af voksne er bærere af N. meningitidis i næse eller svælg uden at have gener eller udvise symptomer. Desværre kan det hos nogle ske, at den pludseligt invaderer blodbanen og forårsager livstruende bakterieinfektioner, herunder meningitis og blodforgiftning, også kendt som sepsis.

Meningitis kan ramme mennesker i alle aldre, men hovedrisikogrupperne er spædbørn, små børn og ældre.

Meningokokmeningitis, som er en bakteriel form for meningitis og ansvarlig for cirka 50-100 tilfælde om året i Danmark, kan føre til døden så hurtigt som 4 timer efter første symptom.

Professor Robert Read, direktør på NIHR Southampton Biomedical Resarch Centre, udtaler, at hvis den nye forskning er succesfuld, kunne man også opnå store fremskridt i kampen mod andre sygdomme forårsaget af bakterier, der forekommer i næse og svælg, såsom lungebetændelse og øreinfektioner.

(Dette er en oversættelse af en artikel i Belfast Telegraph. Originalen kan findes her).

Categories
Vaccinationer

Ny meningitisvaccine på vej

Man kan ikke vaccinere mod alle former for meningitis, men man kan p.t. vaccinere mod de 5 bakterielle former: A, B, C, W-135 og Y.

Der findes en kombinationsvaccine, der dækker A, C, W-135 og Y, og så er der en enkeltvaccine imod B. Vaccinen mod B er dyr, og man skal typisk have 2 doser med 6 måneders mellemrum.

GlaxoSmithKline udvikler i øjeblikket en kombinationsvaccine, der vil dække alle 5 typer. Det nuværende stadie taget i betragtning, kan den forventes at kunne blive tilgængelig på det danske marked i 2022.

Læs mere her: https://pharmastore.informa.com/product/menabcw-135y/