Vaccinationer

Vaccinationer

Man kan vaccinere mod de hyppigst forekommende meningokokinfektioner.
Det kræver 2 forskellige vacciner at sikre sig mod de 5 hyppigste former (A, B, C, Y og W-135).

Man kan blive vaccineret mod A, C, Y og W-135 med en Conjugate ACWY-vaccine, f.eks.
Nimenrix, komb. fra Pfizer til 370,40 kr.,
Menveo, komb. fra GSK Pharma til 404,25 kr. eller
Menactra fra Sanofi-Aventis, som der dog p.t. ikke kan findes leverings- eller prisinformation om i Danmark.

Der er flere muligheder for at blive vaccineret mod meningokok-meningitis type B (Men-B), herunder vaccinen kaldet Trumenba fra Pfizer. Den koster 924,90 kr. per dosis (man skal typisk have 2 doser med 6 måneders mellemrum).
En anden mulighed er vaccinen Bexsero, som koster 983,65 kr. per dosis (typisk 2 doser med 1-2 måneders mellemrum).

Ud over ovenstående priser skal man ofte betale for selve vaccinationen, enten hos egen læge eller på en af vaccinationsklinikkerne rundtom i danmark.
Se f.eks.:
https://www.vaccination.dk, der ligger i Ørestaden (København S), og hvor ACWY-vaccinen koster 750 kr. og Men-B koster 1.489 kr. per dosis (man skal have 2 eller 3 doser)
https://blivvaccineret.dk/, der har klinikker på Frederiksberg og i Århus, og hvor ACWY-vaccinen koster 600 kr.
https://sikkervaccination.dk, der har klinikker på Frederiksberg og i København, Århus, Aalborg, Lyngby, Horsens, Herning, Glostrup, Hillerød, Middelfart, Fredericia, Kolding og Odense, og hvor ACWY-vaccinen koster 725 kr.
http://www.danvac.dk, der har klinikker på Frederiksberg og i Aalborg, og hvor ACWY-vaccinen koster 590 kr.
https://www.sikkerrejse.dk, der har klinikker over hele landet, og hvor ACWY-vaccinen koster 740 kr.

Meningitis forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type B (Hib) er i dag sjælden, blandt andet fordi vaccinationen indgår i børnevaccinationsprogrammet. I England kræver man på flere universiteter og colleges, at studerende er vaccineret mod i hvert fald type B, og der er også et decideret vaccinationsprogram for spædbørn og andre udsatte. Det anbefales, og i nogle tilfælde kræves, at følgende vaccineres mod ACWY:

Hvis man indtager medicinen Soliris, mangler eller har en skadet milt, har HIV, arbejder med Neisseria meningitidis (bakterien) som mikrobiolog, rejser til lande hvor meningitis er hyppig, er førsteårsstuderende på kostskole eller kollegium eller er rekrut i militæret.
Vaccinationen mod Men-B er formentlig effektiv i mindst 15 år og mod ACWY mellem 3 og 5 år.

I Danmark har der de seneste 5 år været under 5 dødsfald om året pga. meningokokinfektion. I øjeblikket er der ikke stemning i Sundhedsstyrelsen for et vaccinationsprogram.

For at indføre et vaccinationsprogram i Danmark er der en række kriterier, der skal være opfyldt. Fra listen over kriterier formoder jeg at følgende betragtes som opfyldt for så vidt angår meningitis:

• Alvorlighed
• Gavnlig virkning ift. bivirkninger
• Forældres accept
• Interaktioner og indpasning i vaccinationsprogrammet

Hvilket betyder, at det må være blandt følgende kriterier, der opstår problemer:

• Hyppighed
• Bred erfaring med vaccinen til børn (her specielt den nye vaccine mod Men-B)
• Samfundsøkonomi

Mht. samfundsøkonomi har man blandt andet udregnet, hvad det ville koste at sætte et sådan program op og have det kørende, og det menes ikke, at udgiften er berettiget ud fra de få dødsfald.

Her håber jeg, at man ud over den fremtidige forventede samfundsmæssige indtægt fra en overlevende patient også tager hensyn til udgiften ved behandlingen af ikke bare de patienter, der ender med at dø, men også dem, der skal behandles og overlever. Mht. udgiften ved behandling, indlæggelse og ikke mindst dødsfald skal der også beregnes følgeudgifter – i de tilfælde jeg kender til, hvor forældre har mistet børn til meningitis, har forældrene f.eks. efterfølgende været sygemeldt fra arbejde i længere tid.

Hvis man bruger de demografiske data for smittede fornuftigt og målretter vaccinationsprogrammerne mod de mest sårbare grupper OG tager alle økonomiske faktorer i betragtning, er der måske stadig en nettoudgift for samfundet ved at redde op til 5 mennesker om året, men den vil være langt fra bare at tage omkostningen ved vaccinationerne og dividere med 5.

Dertil skal også medregnes omkostningen af livstidsbehandling af de 13 % af meningokok-meningitispatienter, der overlever, men får varige men.

Andre overvejelser i forbindelse med indførelse af et vaccinationsprogram:

• Bivirkninger. Der synes ikke at være rapporteret tilfælde af alvorlige bivirkninger med vaccination mod type A, C, Y og W. Type B er relativt ny (og kompliceret) og har større indikation for bivirkninger.
• Hvis man f.eks. kun vaccinerer mod en type meningitis, løber man muligvis en risiko for, at visitation og udredning har større tendens til at se bort fra alvorlige symptomer fra en type, der ikke er vaccineret mod, fordi det formodes, at sygdommen ikke forekommer.
• Vaccinationen skal gentages med jævne (men ikke helt kendte) mellemrum for at forblive effektiv.
• Er man først vaccineret, og undlader man at genvaccinere, har man muligvis større risiko for at pådrage sig en meningokokinfektion senere i livet, synes nogen forskning at vise.

En anden mulighed er, at man kunne udvide influenzavaccinationsprogrammet til at omfatte risikogrupperne for meningitis. For det første ville man eliminere, eller i hvert fald reducere, antallet af influenzatilfælde, hvor symptomer kunne forveksles med meningitis, og dermed øge sandsynligheden for, at reelle meningokokinfektioner blev diagnosticeret tidligere. For det andet viser nylig forskning af dr. Hannah Christensen fra Bristol University, at der er en mulig forbindelse mellem influenzavira og meningokokinfektion.

Der forskes stadig i omstændighederne omkring meningokokinfektioner. WHO angiver inkubationsperioden til at være mellem 2 og 10 dage, men det er perioden, fra patienten bliver inficeret (meningokok invaderer blodbanen), og til de første symptomer viser sig. Mange går rundt med meningokokbakterier i svælget, og der er forskning, der antyder at dette muligvis er en fordel ift. at kunne modstå infektion. Så infektionen kan i princippet foregå på to forskellige måder:

• Bakterierne i svælget bryder af den ene eller anden grund pludseligt ind i blodbanen. Der er forskning, der antyder, at anden halsinfektion evt. kan virke som katalysator eller provokere en meningokokinfektion. Der forskes f.eks. i, om der eksisterer en forbindelse mellem influenza og meningokokinfektion.

• Patienten bliver inficeret af en udefrakommende bakterie, overført som dråbeinfektion. Det er en af grundene til, at man opererer med konceptet ”rask smittebærer”.

95 % af tilfældene er sporadiske, dvs. enkeltstående.
I en femårig periode (2008-2012) var der i Danmark 32 dødsfald ud af de 362 tilfælde af meningokok-meningitis, dvs. 9 %.
Halvdelen af dødsfaldene fandt sted blandt de 45 patienter, som var ældre end 65 år (16/45 = 36 %),
7 blandt de 74 20-64-årige (9 %) og 3 blandt de 13-19 årige (4 %).
Slutteligt endte 6 af de 138 tilfælde blandt de 0-4-årige med dødsfald (4 %), medens ingen af de 24 tilfælde hos de 5-12-årige medførte døden.
Blandt de overlevende ses langtidsfølger hos 1 ud af 8 (13 %).

Der er iflg. Statens Serum Institut følgende kendte risikofaktorer for meningokoksygdomme:

• Alder
• Sæsonbetinget (højere risiko vinter/forår)
• Rygning (passiv såvel som aktiv)
• Crowding (militærbarakker, sovesale, kostskoler/efterskoler, husstandsskontakt til et tilfælde)
• Lav socioøkonomisk status
• Immunsvækkelse: defekt i komplementsystemet (C3, C5-9)
• Funktionel eller anatomisk miltmangel
• Rejse til lande med høj forekomst af sygdommen
• Eculizumab (Soliris), et monoklonalt antistof til behandling af paroxysmal nocturnal hemoglobinuria (PNH)